Nyhed

Tre danske boyband-stjerner er klar med ny gruppe

"Efter 12 år i Page Four havde vi brug for at prøve noget helt andet," skriver de på Instagram.

Det danske boyband Page Four gik i opløsning tilbage i 2018 efter fire år sammen. I 2023 løftede de sløret for, at de gjorde comeback.

Nu afslører tre af gruppens medlemmer, at de er klar med en ny gruppe ved navn Jas.

Den nye gruppe består af Stefan Hjort, Pelle Højer og Lauritz Emil Christiansen. Det fjerde medlem i Page Four, Jonas Eilskov, er ikke med.


Læs også: Mumle åbner op om stressforløb: "Kunne nærmest ikke komme i gang igen"

"Efter 12 år i Page Four havde vi brug for at prøve noget helt andet," skriver Page Four-medlemmerne på Instagram.

"Noget, hvor vi står forrest, og uden videre går med det, vi synes er fedt. Hvor alle er velkomne helt fra start," fortsætter de.


Opslaget afslører også, at Jas' første single hedder "Hvis I ik var her", men ikke, hvornår sangen udkommer.

Page Four blev dannet i 2014 og er kendt for hits som "Sommer", "Fucking smuk" og "Bedre end din eks". De har ikke kommenteret på, hvorfor det fjerde medlem ikke er fortsat i det nye band.

ANNONCE