En australsk højreorienteret aktivist hævder, at han blev nægtet indrejse i USA efter at have truet med at teste popstjernens Grammy-udtalelser i praksis.
Man skal passe på med, hvad man siger, når hele verden lytter med.
En australsk højreorienteret aktivist beskylder nemlig Billie Eilish for indirekte at have fået ham udvist fra USA, efter at han offentligt annoncerede planer om at “besætte” hendes hjem i Los Angeles.
Læs også: Billie Eilish udskyder stor dokumentarfilm
Baggrunden er Billie Eilishs takketale til dette års Grammyprisuddeling, hvor hun kritiserede de amerikanske immigrationsmyndigheder, ICE. Blandt andet sagde hun, at “ingen er illegale på stjålet land.”
Selvom de fleste hyldede hendes udtalelser, var der også enkelte, der var uenige.
Det gælder blandt andre den 26-årige Drew Pavlou, som efterfølgende erklærede på sociale medier, at han ville rejse til USA og slå sig ned ved sangerens bolig som en form for “performancekunst” for at sætte hendes udsagn på prøve.
Ifølge ham er Billie Eilishs udtalelser dobbeltmoralske, da musikerens eget hjem ligger på “stjålet” jord i et område, der tilhører Tongva-stammen. Det oplyser NME.
Læs også: Finneas forsvarer Billie Eilish efter ICE-kritik
Ifølge et Instagram-opslag fra Pavlou blev han imidlertid tilbageholdt af de amerikanske grænsemyndigheder i mere end 24 timer og derefter sendt retur til Australien, da han ikke havde korrekt visum. Han hævder selv, at Billie Eilish skulle have stået bag beslutningen – en påstand, der ikke er dokumenteret.
Se hans opslag her:





