Ved nattens Grammy uddeling brugte Bad Bunny sin tid på scenen til at kræve “ICE out” og tage afstand fra USA's immigrationsmyndighed.
Der var ikke kun klassiske skåltaler og henvisninger til Gud, da årets Grammy Awards løb af stablen i nat.
Prisuddelingen fik nemlig et markant politisk præg, efter flere kunstnere brugte deres tid på scenen til at kritisere den amerikanske immigrationsmyndighed ICE.
Læs også: Trump dropper Super Bowl og kalder halftime-showet “forfærdeligt”
Bad Bunny, som vandt prisen for Årets bedste album for Debí Tirar Más Fotos, indledte sin takketale med et direkte opråb mod ICE.
"Før jeg takker Gud, vil jeg sige ICE ud!"
Han understregede, at "vi er ikke vilde, vi er ikke dyr, vi er ikke rumvæsner, vi er mennesker og vi er amerikanere" – og opfordrede til at stå sammen:
"Hadet bliver stærkere med mere had. Det eneste, der er stærkere end had, er kærlighed. Så vi er nødt til at være anderledes. Hvis vi kæmper, skal vi gøre det med kærlighed."
Også andre kunstnere, heriblandt Olivia Dean og Billie Eilish, brugte aftenens prisuddeling til at støtte op om den voksende anti-ICE protest.
Bad Bunny, som i dag er en af de mest streamede artister globalt, er udover at være prisvinder ved årets Grammy-show også kommende Super-Bowl Halftime-optrædende.





