De to rockstjerner har begge to tordnet mod Trump og ICE – nu tager de på turné sammen.
I januar gæstede Bruce Springsteen velgørenhedskoncerten “Defend Minnesota", som blev afholdt af Tom Morello, og noget tyder på, at de to kommer godt ud af det med hinanden.
I hvertfald tager Race Against The Machine-guitaristen nu med på Bruce Springsteens Land of Hope and Dreams turné. Det skriver Springsteen på sin hjemmeside.
Læs også: Bruce Springsteen fordømmer ICE: De bruger "Gestapo-metoder"
Første gang de to spillede sammen var i 2008, hvor Tom Morello gæstede Bruce Springsteen og The E Street Band på sangen “The Ghost of Tom Joad”.
Siden da har Morello ofte været gæst til Springsteens koncerter.
Både Bruce Springsteen og Tom Morello har den seneste tid været udtalte kritikere af Donald Trump og ICE.
Springsteen har blandt andet udgivet protestsangen “Streets of Minneapolis” og anklaget immigrationsmyndighederne for at bruge “gestapo-metoder”.
Tom Morello har heller ikke holdt sin kritik tilbage. Tilbage i august delte han en “Fuck ICE”-playliste på sine sociale medier.
Senest har han stået for at afholde protestkoncerten “Defend Minnesota", der samlede ind til familier, ramt af immigrationsmyndighedernes ageren i staten.
Nu mødes de to på USA-turnéen, der finder sted i foråret.





