Det globale K-pop-fænomen samler fans verden over, når de sender live fra Seoul i marts.
Efter annonceringen af både nyt album og kommende turné, føjer BTS nu endnu et markant kapitel til deres comeback. I marts indtager gruppen en storstilet scene i Seoul, hvor koncerten livestreames til fans verden over på Netflix.
Læs også: Efter fire års pause: BTS vender tilbage med nyt album
Koncerten finder sted i Seoul, Sydkorea den 19. marts – dagen efter udgivelsen af gruppens kommende album Arirang. Deres optræden kommer til at blive livestreamet, og er instrueret af Hamish Hamilton og markerer BTS’ første fælles sceneoptræden efter medlemmernes værnepligt.
Senere følger dokumentaren BTS: The Return, instrueret af Bao Nguyen. Pitchfork skriver, at filmen skildrer gruppens genforening og kreative proces efter den 18 måneder lange pause fra rampelyset.
Arirang udkommer den 20. marts og er BTS’ første album siden 2022. Udgivelsen ledsages af en verdensturné med europæiske stop i London, Paris, Madrid, Bruxelles og München.




