Nyhed

Cardi B går til angreb mod ICE: "Vi springer på dem"

Under sin turnéåbning kritiserede Cardi B både Trump og ICE – nu står hun midt i en intens debat med Ministeriet for Indlandsikkerhed.

Cardi B har i den grad skudt gang i den offentlige debat, og hun ligger ikke fingre imellem hendes kritik af Trump. 

Den 11. februar kickstartede rapperen Cardi B sin USA-turné Little Miss Drama tour med en koncert i Palm Desert, Californien. Til koncerten kom hun med udtalelser, som fik koncerten til at leve op til sit turnénavn.

Læs også: 50 Cent håner NFL-stjerne efter Super Bowl-nederlag


Fra scenen delte rapperen ud af sine holdninger om det amerikanske immigrationspoliti ICE. Blandt andet sagde hun “Bitch, hvis ICE kommer herind, så springer vi på dem. Jeg har noget bjørnespray ude bagved! De tager ikke mine fans, bitch”.

Det fik efterfølgende det amerikanske ministerium for indlandssikkerhed til at kommentere, “Så længe hun ikke doper og røver vores agenter, betragter vi det som en forbedring sammenholdt med hendes tidligere adfærd”, til mediet TMZ.

Kommentaren refererer til rapperens fortid som stripper, hvor hun angiveligt havde drugged og røvet mænd på hotelværelser, som BBC skrev om tilbage i 2019.


Læs også: Limp Bizkit-guitarist raser mod Trump-tilhængere: "Kontakt mig aldrig igen"

Til kommentaren fra Ministeriet for indlandssikkerhed svarede Cardi B, “Hvis vi taler om stoffer, så lad os tale om Epstein og hans venner, der bedøvede mindreårige piger for at voldtage dem. Hvorfor vil I ikke tale om Epstein-sagen?”

Justitsministeriet har over de sidste uger frigivet tre millioner nye filer fra Jeffrey Epstein-sagen, men er stadig langt fra at have offentliggjort alt materialet. I dokumenterne er blandt andet præsidenten Donald Trump nævnt mere end 5.300 gange samt mange andre politikere og berømtheder.


ANNONCE