Midt i debatten om AI og musik, lancerer Simon Littauer et kunstværk, der genererer ny musik, hver gang du lytter.
Er fremtidens streamingtjeneste drevet udelukkende af AI?
I en tid hvor AI og musik er oppe til debat, kommer den danske musiker Simon Littauer med et kunstværk, der netop udfordrer netop det.
Læs også: 79 procent af alle musikere frygter AI
Kunstværket hedder Slopcore og fungerer som en streamingtjeneste, hvor musikken genereres af AI og tilpasses dig alt efter, hvor længe du lytter.
“Ved hvert klik bevæger du dig et lag dybere ned i en æstetisk meditation over, hvordan vi, i en måske nær fremtid, kommer til at skabe, forbruge og udgive musik,” fortæller kunstneren i en pressemeddelelse.
Simon Littauer, som står bag projektet, er en anerkendt dansk elektronisk musiker, der blandt andet har komponeret musikken til DR-serien Bag enhver mand og har debutalbumet Modular på vej i 2025.
AI og musik har fyldt meget i medierne det seneste år, og mange danske musikere har krævet politisk handling for at begrænse brugen af AI-genereret musik. Samtidig har Koda sagsøgt AI-tjenesten Suno for at bruge dansk musik uden tilladelse.
Simon Littauer nye projekt kan findes på Slopcore.ai.




