Nyhed

Diplo om BTS-comeback: "Det vildeste album nogensinde"

Den verdenskendte producer har mange rosende ord om især et af medlemmerne, efter at have arbejdet med gruppen på deres kommende album.

Fans af K-pop-gruppen BTS, har ventet i fire år på et nyt album.

Den ventetid slutter den 20. marts, når gruppen udgiver albummet Arirang

Læs også: BTS gør comeback med global livestream-koncert på Netflix


Produceren Diplo, der tidligere har stået bag hits som “Elastic Hearts” og “Lean On”, har været med til at producere flere af de nye sange – og ifølge ham er der meget godt i vente. 

"Ærligt talt, det vil chokere verden. Vildeste album nogensinde," fortæller produceren til TMZ. Han fremhæver desuden ét af medlemmerne.

"Jung Kook – ingen autotune. Perfekt stemme."


Albummet markerer afslutningen på fire års pause, hvor gruppen både har aftjent deres værnepligt i Sydkorea og arbejdet på forskellige soloprojekter. 

Inden deres pause spillede BTS en koncert i Sydkorea, som GAFFA havde en anmelder af sted til.

"Det, der næsten kan betragtes som BTS's afskedskoncert, blev en kæmpe fest. Army'en skuffer aldrig og var troppet op som en samlet skare i alle aldre fra hele – ja, hele – verden," skrev anmelderen og kvitterede med fire stjerner.


ANNONCE