Med "You always liked me better when I was stoned" annoncerer den danske sangskriver sit kommende album Eeelluminagee.
Den danske singer-songwriter Eee Gee er klar med ny musik.
I dag udgiver hun singlen "You Always Liked Me Better When I Was Stoned" og annoncerer samtidig sit tredje album Eeelluminagee, der udkommer den 21. maj.
Læs også: Tinderbox løfter sløret for seks nye navne til 2026
Den nye single handler om at føle sig misforstået i et forhold, fortæller Eee Gee:
"Ønsket om, at ens partner var en anden – og om den efterfølgende lettelse ved at kunne identificere, hvad der gik galt og lægge hjertesorgen bag sig."
Siden debutsinglen "Favorite Lover" i 2021 har hun markeret sig som en af de stærkeste nye stemmer på den danske scene med sit særegne miks af indiepop og countrytoner.
Hendes seneste album She-Rex fra 2023 modtog seks ud af seks stjerner fra GAFFAs anmelder, der skrev, at albummet både rummer "nostalgi og samtidig føles hypermoderne."




