Nyhed

Ikonisk rockband i opløsning: “Jeg ser det ikke som noget trist”

Frontmanden Mike Patton åbner nu op om, at der næppe kommer nyt fra det toneangivende band Faith No More.

Alt tyder på, at det amerikanske rockband Faith No More muligvis har spillet deres sidste koncert.

I et nyt podcast interview antyder forsanger Mike Patton, at bandet reelt er færdigt – selvom de endnu ikke officielt har meldt ud, at de vil stoppe. 

Læs også: FAITH NO MORE: Seriøs musik skal altid indeholde en smule ironi


Faith No More har været aktive siden 1979 og har haft stor succes med blandt andet sange som "Easy" og "Epic". I 2015 udgav de deres comeback album Sol Invictus. Sidste gang de spillede koncert var tilbage i 2016.

De havde tidligere planer om turnéer i både 2020 og 2021, men det blev senere aflyst – først på grund af coronapandemien og siden med henvisning til Mike Pattons mentale helbred. Han har tidligere fortalt, at han under pandemien blev diagnosticeret med agorafobi.

I podcasten understregede Patton, at han ikke ser det som noget negativt, hvis et band når sin naturlige afslutning.


"Man har det altid i baghovedet: ‘Måske er det her sidste gang.’ Og jeg har det fint med den følelse. Jeg ser det ikke som noget trist. Jeg ser det som at være til stede og værdsætte det, mens det sker," sagde han.

Se udklip fra podcasten her:

ANNONCE