Nyhed

Jelling Festival donerer millionoverskud til velgørenhed

Den midtjyske festival sender 6,1 millioner afsted til indsatser for børn og unge.

Jelling Festival havde 6,1 millioner kroner i overskud efter sommerens festival – de penge er nu på vej til 64 gode formål. Det skriver festivalen i en pressemeddelelse. 

Læs også: Syv nye danske navne klar til Jelling Festival

Pengene går blandt andet til sociale indsatser, kulturelle aktiviteter og idrætsfællesskaber, primært i Jellings lokalområde men også til landsdækkende og internationale projekter. 


Festivalen oplyser desuden, at pengene særligt går til indsatser med fokus på børn og unge. 

“Dermed spreder festivalfællesskabet sig igen i år som ringe i vandet og skaber værdi lokalt, i hele Danmark og sågar udenfor landets grænser længe efter, de sidste toner har forladt højtaleranlæggene,” skriver Jelling Festival. 

Festivalen har været non-profit siden sin begyndelse i 1989 og har siden da doneret mere end 60 millioner kroner.


I efteråret kunne foreninger og organisationer søge om midlerne, som nu er blevet fordelt blandt 113 ansøgere. 

ANNONCE