Direktøren for Kulturens Analyseinstitut peger samtidig på, at kulturlivet bør være "omdrejningspunkt på centrale samfundsområder".
Der mangler en samtale om kulturlivets muligheder og betydning.
Det skriver direktør for Kulturens Analyseinstitut, Esben Danielsen, i en klumme.
Læs også: Oprørsklare Pussy Riot vender tilbage til Danmark med Putin-kritisk forestilling
Han mener, at der er brug for en samlet kulturpolitisk plan frem for en kulturpolitik, der er bygget op af støtteordninger. Det kan dog komme på tale i den kommende 2040-plan, som Kulturministeriet i skrivende stund er i gang med at udvikle.
Ifølge Esben Danielsen er kulturområdet lige nu kendetegnet ved "at være knopskudt over mange år, hvor gode intentioner er lagt oven på andre gode intentioner, så det ofte er et miskmask af lovkomplekser."
Den største efterspørgsel, Kulturens Analyseinstitut møder, handler om, "hvordan kulturlivet kan blive omdrejningspunkt på centrale samfundsområder."
Direktøren peger på, at det kræver, at kulturpolitikken løftes fra støtteadministration til en borgervendt politik med fokus på fællesskabet. Den bevægelse har man allerede set tilløb til i den kommunale valgkamp, og han mener, at samme prioritering bør gælde nationalt.
Udmeldingen falder samtidig med, at kulturminister Jakob Engel-Schmidt for nylig har nedsat Rådet for kulturel modstandskraft – et initiativ, der har mødt kritik i medierne. Ministeriet forklarer, at rådet skal undersøge og skabe debat om, hvordan kunst og kultur kan bidrage til at styrke Danmarks kulturelle modstandskraft.
