Nyhed

Live Nation vil bremse monopolsag – nu afviser dommer flere krav

Anklagerne får medhold i den omfattende retssag om dominans i koncertbranchen.

Den amerikanske retssag mod koncertgiganten bevæger sig nu ind i en ny fase.

Live Nation har søgt om at få udsat den igangværende retssag om selskabets og Ticketmasters angiveligt dominerende position i den amerikanske musikbranche.

Læs også: Royal Arena-salg møder massiv modstand: "Ofrer lokalsamfundet for milliardhandel"


Retssagen var planlagt til at begynde den 2. marts, men kan nu blive udskudt efter en afgørelse fra dommeren Arun Subramanian i sidste uge, lyder det fra Digital Music News

Dommeren fastslog, at justitsministeriet ikke behøver at fremlægge konkrete beviser om prisdiskrimination for at føre sagen videre. Samtidig gav han grønt lys til, at anklagerne kan fortsætte anklagen om et såkaldt koblingskrav – altså at Live Nation skulle have bundet adgangen til bestemte tjenester sammen på en måde, der kan begrænse konkurrencen.

Ifølge Live Nation kan netop disse juridiske udsagn føre til en længerevarende retssag. Derfor argumenterer selskabet nu for en udsættelse.


Sagen udspringer af en antitrust-anklage, som det amerikanske justitsministerium rejste mod de to selskaber tilbage i 2024. Her blev Live Nation og Ticketmaster beskyldt for at have opbygget et monopol på billetsalg og spillesteder.

ANNONCE