Marts-magasinet byder på 68 sider proppet med interviews, anmeldelser, debat og anbefalinger.
På forsiden af GAFFAs marts-magasin 2026 finder vi Søn. Det GAFFA Prisen-aktuelle band er klar med deres fjerde album oven på et år, hvor de både har haft deres største hit og mistet et medlem. Vi har mødt indiepopkvartetten til en snak om den lange vej til deres nuværende position og lyd – og hvad fremtiden byder på.
I magasinet finder du også eksklusive interviews med Aphaca, Rush og mange flere.
På rekordtid er Aphaca gået fra øvelokale til Parken, og nu er de klar med et nyt album. Midt i et hæsblæsende gennembrud taler bandet om fællesskab, forventningspres og frygten for at brænde ud.
Sofie1998 er aktuel med sit debutalbum Månelanding efter at have gennemført det, hun selv kalder verdens længste rejse mod popmusik.
Suede tog trendsætterne med storm i 1990'erne, men løb tør for strøm. Gendannet og revitaliseret går højproduktive Suede på scenen i Royal Arena 7. marts – og er også aktuelle i en ny bog udgivet af GAFFA. Vi fik den karismatiske forsanger Brett Anderson i tale om før og nu.
De canadiske progrock-legender Rush er gendannet efter 11 års stilhed og kommer til Danmark for første gang nogensinde – med en ny trommeslager til at løfte arven efter afdøde Neil Peart. Vi har talt med sanger og bassist Geddy Lee om gruppens tilbagekomst.
Du kan også finde interviews med albumaktuelle Malu Pierini, Kleo og Veneda Terry, høre om skuespiller Esben Smeds musiksmag, og du kan fordybe dig koncertanbefalinger samt stribevis af albumanmeldelser.
Du kan læse magasinet online – eller gå offline og bladre igennem vores analoge magasin. Du finder bladet på en café, et bibliotek, en uddannelsesinstitution, i en pladebutik, på et spillested eller hos en anden kulturinstitution nær dig.
Du kan også få GAFFA sendt direkte til døren hver måned for kun 59 kroner inklusive adgang til alt indhold på hjemmesiden – tilmeld dig GAFFA+ Premium her.





