Nyhed

Nu kan du sikre dig billetter til GAFFA Prisen

Prisfesten vender tilbage til Amager Bio i marts – og nu er billetsalget skudt i gang til årets fejring af dansk musik.

Billetsalget til GAFFA Prisen 2026 er nu åbent. Prisuddelingen finder sted i Amager Bio torsdag den 26. marts og samler fans, kunstnere og branche til en aften, hvor dansk musik er i centrum.

Aftenen byder på prisuddelinger og liveoptrædener fra en række artister. Saveus er allerede annonceret, og flere navne følger.

Læs også: Interview med Saveus: I årevis gik han i beast mode inden koncerter


Afstemningen er åben indtil den 27. februar og det er som altid publikum, der alene afgør, hvem der løber med priserne.

"For os handler det om at skabe en pris, der følger musiklivet, som det ser ud i dag – og som hylder hele den danske musikscene, både på og bag scenen," fortæller Simon Mark Sørensen, CEO hos GAFFA. 

Find billetter til dette års musikfest her.


ANNONCE