Nyhed

Nyt på vej fra Kind mod Kind – gør klar til den svære to’er

"Den nye musik vil udforske mere positive følelser," teaser forsangeren.

Fans af det elektroniske band Kind mod Kind kan godt begynde at glæde sig. Gruppen har nemlig løftet sløret for, at der er ny musik på vej.

Det fortæller de i et opslag på Instagram hvor de skriver: "Fire år siden det hele startede. Der er nye ting på vej."

Læs også: Lea Romea udforsker kærlighedens gråzoner på ny single med Mas


Hvad præcist, der er på vej, skriver bandet dog ikke selv, men med tre nye singler i 2025 herunder "Sad Boy Sommer", "4Life" og senest "Lanternen", er et godt gæt, at de er i gang med at lægge op til opfølgeren på deres debutalbum </3 fra 2024.

Forsanger Julius Amdisen fortæller til GAFFA, at den kommende musik bevæger sig i en ny retning.

"Den nye musik kommer til at udforske nogle mere positive følelser. Ikke ved at være lalleglad, men ved at centrere sig om ærlighed, empowerment og følelsesbekendelse," siger Julius Amdisen.


Han understreger dog, at de stadig holder fast i kernen af deres lyd:

"Den elektroniske musik vil altid være i vores DNA, og jeg synes, den med sin evne til at rumme både kraftfuldhed og melankoli, har vist sig at være et virkelig stærkt redskab."

Læs også: Artigeardit smider ny ep uden varsel – og gæsterne er store


Arbejdet med det nye materiale har dog ikke været uden udfordringer.

"Det er nok ikke for sjov, at fortællingen om den svære to’er er opstået. Men som med meget andet i livet, ligger der ekstremt meget læring i at klare sig gennem de udfordringer, der kommer til en, og jeg synes, vi er kommet meget stærkere ud på den anden side," lyder det fra musikeren, der slutter af med:

"Jeg er grundlæggende bare virkelig stolt af mine drenge, den måde vi har udviklet os på, og det vi har skabt sammen."


Til sommer skal Kind mod Kind spille på den københavnske festival Syd for Solen, og mon ikke, de der tager deres nye musik med sig der.


ANNONCE