Festivalgæsterne kan opleve Superliga-sangeren, når han indtager Bøgescenen med sin eneste sommerkoncert i år.
Simon Kvamm spiller sin eneste sommerkoncert i år på Smukfest 2026 – og den får et særligt format.
Læs også: Da Simon Kvamm præsenterede de sidste venner, var jeg grædefærdig
Når han åbner Bøgescenen torsdag den 6. august, sker det med udgangspunkt i koncertkonceptet Alle sangene – alle vennerne, skriver Smukfest i en pressemeddelelse.
Tidligere på året markerede Kvamm 25 år i musikken med to koncerter i Royal Arena under navnet Alle sangene – alle vennerne. Her blev publikum ført gennem sangerens bagkatalog og hans mange samarbejder. Koncerten blev belønnet med fem stjerner af vores anmelder, som skrev:
“Han kan rigtig meget, og den lange, men bestemt ikke langtrukne aften i Royal Arena understregede, at hans superstjernestatus er fuldt fortjent.”
Kvamm slutter sig til et allerede stjernespækket program, hvor musikere som Lewis Capaldi, Kesi, Lukas Graham, Saveus, Annika, Gnags og Smag På Dig Selv står.
Smukfest 2026 finder traditionen tro sted i bøgeskoven ved Skanderborg fra den 2. til 9. august.





