Nyhed

Smukfest afslører nyt navn – dansk ravelegende er klar

Morten sætter gang i basarmen til sommer, når han spiller lørdagens finaleshow.

Morten med efternavnet Breum skal stå for lørdagens finalen i bøgeskoven på Smukfest 2026. 

Det er 11 år siden, Morten sidst stod på Bøgescenen, og siden har han været verden rundt og arbejdet med kæmpenavne som Raye, Avicii, David Guetta og Sia.

Læs også: Verden elsker Morten: Her er de mest streamede danske artister i udlandet


Men det hele startede i Skanderborg – her er Morten nemlig født.

"At vende tilbage til Smukfest og lukke lørdagen betyder enormt meget for mig. Jeg er født i Skanderborg, få minutter herfra, og Smukfest har altid føltes som hjem. At komme tilbage efter 11 år og stå her lørdag nat er fuld cirkel for mig,” siger Morten.

Den danske musiker har været med til at skabe og udbrede den elektroniske genre future rave sammen med den franske dj David Guetta. 


Lørdag aften i bøgeskoven kan publikum forvente en fusion af EDM-hooks, techno-lyd og trance-energi.

Smukfest bliver afholdt i Skanderborg fra den 2. til 9. august 2026.

ANNONCE