Den amerikanske præsident kritiserer årets Grammy Awards med en trussel om retssag mod Trevor Noah efter hans Epstein-joke under showet.
Efter en joke under Grammy Awards live-showet, truer Donald Trump nu med at sagsøge programmets vært Trevor Noah.
Læs også: Grammy Awards 2026: Historiske sejre, politiske markeringer og akavede øjeblikke
Baggrunden er en udtalelse fra Trevor Noah, efter at Billie Eilish vandt en grammy for Årets sang. Under prisuddelingen jokede værten om præsidenten.
Donald Trump sprang senere til tasterne på platformen Truth Social og skrev, at han overvejer at sagsøge Noah, beretter Variety.
"Det ser ud til, at jeg sender mine advokater ud for at sagsøge denne stakkels, patetiske, talentløse idiot af en konferencier og sagsøge ham for tonsvis af dollars," skrev Trump.
I sin joke hentydede Noah til rapporter om, at Trump havde besøgt Jeffrey Epsteins ø.
"Dette er en pris, som alle kunstnere ønsker sig – næsten lige så meget, som Trump ønsker sig Grønland. Hvilket ikke er overraskende, for nu hvor Epstein er væk, har han brug for en ny ø at hænge ud med Bill Clinton på," sagde Noah.
Denne artikel blev oprindeligt bragt af GAFFA Sverige og er her oversat af GAFFA Danmarks redaktion.



