Bandet sætter verdens problematikker i rampelyset og mener selv, at udgivelsen er en af deres bedste til dato.
Flere konflikter fra USA og Gaza til Ukraine raser i verden lige nu. Og det er netop det U2s nyeste ep Days of Ash handler om.
På ep’en har det storhittende band taget inspiration fra de mange mennesker, der modvilligt stiller sig i frontlinjen og kæmper for friheden.
Læs også: Danske og internationale stjerner går sammen i solidaritet med Ukraine
Days of Ash består af fem sange samt en oplæsning af digtet "Wildpeace" med artisten Adeola, der er skrevet af den israelske digter og forfatter Yehuda Amichai. Oplæsningen er akkompagneret af musik fra U2 og produceren Jacknife Lee.
"Sangene på Days of Ash er meget forskellige i både stemning og tema i forhold til de andre, der kommer på albummet senere i år. Ep’ens sange kunne bare ikke vente," siger Bono i en pressemeddelelse, og lover, at fejringssangene kommer senere. "Vi er nødt til at stå op for dem (de forfærdelige hændelser, red.) før vi kan gå tilbage og have en tro på fremtiden. Og hinanden."
Flere af sangene tager udgangspunkt i konkrete hændelser, som for eksempel "American Obituary", der omhandler episoden i Minneapolis, Minnesota i tidligere i år, hvor den fredeligt protesterende Renée Nicole Macklin Good blev skudt af de amerikanske immigrationsmyndigheder ICE.
"Songs of the Future" hylder den 16-årige pige Sarina Esmailzadeh for sit åbne sind og sit håb i det korte liv, hun fik. Sabrina var med i den iranske bevægelse Woman, Life, Freedom i 2022. Sammen med tusinde af andre iranske skolepiger døde hun af skader forvoldt af den iranske sikkerhedsstyrke.
Læs også: Aktivist ville "besætte" Billie Eilishs hjem – i stedet blev han udvist
"One Life at a Time" er skrevet til ære for en palæstinensisk far, der blev drabt af en israelsk mand i 2025. Ved hans begravelse blev vendingen "one life at a time" sagt i en tale, hvilket U2 har brugt i sangen, som en betydning for, at fredelig løsning vil blive fundet "et liv ad gangen".
På ep’en gæster også Ed Sheeran og den ukrainske musiker og soldat Taras Topolia på sangen "Yours Eternally". Nummeret er skrevet som et brev fra en ukrainsk soldat i tjeneste. Tilhørende er der en fire minutter lang dokumentar, der indkapsler det daglige liv ved frontlinjen i krigen i Ukraine.
"Jeg synes, at disse sange kan måle sig med noget af vores bedste arbejde," siger Larry Mullen Jr.
Du kan lytte til Days of Ash ep’en her:





