Nyhed

Yungblud og Oasis svarer på Bond-rygter

Den britiske rockstjerne Yungblud fortæller, at en James Bond-titelsang er på linje med at være hovednavn på Glastonbury.

“Skyfall”, “No Time to Die”, “Live and Let Die” og “Diamond Are Forever”. Der er kommet mange ikoniske titelsange ud af James Bond-filmene.

Nu fortæller både Yungblud og Oasis, at de ville være klar til at lave den næste, hvis de blev spurgt. Det skriver NME

Læs også: Verdensstjerner, der leverede årets bedste koncerter


De seneste måneder har rygterne sagt, at Oasis var øverst på produktionens ønskeliste som de næste Bond-musikere. Selvom Noel Gallagher har afvist, at der har været kontakt mellem bandet og produktionen, fortæller han, at det ville være en ære at få lov.

Nu er også Yungblud blevet spurgt til muligheden for at lave den næste titelsang og svarer, at han ville “fucking elske det”. 

“For enhver britisk artist er en bond-sang det ultimative mål og i den samme liga som er være hovednavn på Glastonbury,” fortæller han og tilføjer: 


“Jeg ville være klar på et samarbejde på en Bond-sang hvis Liam og Noel ville fucking have mig.”

Læs også: Yungblud blander kortene i sublimt show

Spekulationerne har fået Liam Gallagher til at lave sjov med sine fans på X. En fan spurgte, hvordan det gik med tilblivelsen af en Bond-sang, hvortil han svarede, at den var færdig – men at de bare ventede på, at Yungblud færdiggjorte sin triangel-solo. 


En anden fan kommenterer også på, at bror Noel har været i studiet, hvor svaret fra Liam lyder: “Han har lært Yungblud delene til triangel-solo stykkerne.”


ANNONCE