Det tidligere One Direction-medlem udgiver i april sit femte album, Konnakol. Første single lander allerede fredag.
Det er to år siden Zayn Malik senest udgav ny musik. Nu er den britisk-pakistanske popstjerne igen aktuel.
Den 4. februar annoncerede han sit femte album Konnakol, som udkommer den 17. april – præcis ti år efter hans solodebut.
Den første smagsprøve fra albummet kommer allerede fredag den 6. februar i form af singlen “Die For Me”.
Læs også: Harry Styles annoncerer nyt album – udkommer allerede i marts
Albummet er ifølge kunstneren selv inspireret af hans kulturelle arv.
"Det er en lyd, der rummer genklangen fra en tid, før ord eksisterede. Jeg har altid trukket på min arv til inspiration, siden jeg først begyndte at lave min egen musik” skriver Malik på sin hjemmeside.
Og fortsætter:
“Dette album er en udvikling af den forståelse, ved mere nu end nogensinde, hvem jeg er, hvor jeg kommer fra, og hvor jeg har tænkt mig at gå hen."
Den første single har Malik tidligere spillet live under sit Las Vegas-residency i slutningen af januar, hvor fans også fik adgang til et eksklusivt Z5-lytte-evenement med uddrag fra den nye plade.
Udgivelsen kommer kort tid efter, at Maliks tidligere One Direction-bandmedlem Harry Styles har annonceret sin egen soloplade, Kiss All The Time, Disco, Occasionally.




