Nyhed

50 Cent arbejder på ny true crime-dokumentar

Projektet kommer i kølvandet på den succesfulde serie om Sean “Diddy” Combs.

Curtis "50 Cent" Jackson har afsløret, at en ny true crime-dokumentar med fokus på nogle af USA’s mest berygtede bandekonflikter, er på vej. 

Læs også: 50 Cent vil påvirke Trump i Diddy-sag

Rapperen og produceren samarbejder med tv-kanalen A&E om projektet og nyheden blev bekræftet tirsdag aften, da 50 Cent delte et opslag på Instagram med teksten: "Gang Wars coming soon A&E I got some heat."


Se opslaget nedenfor. Artiklen fortsætter efterfølgende.


Ifølge Deadline vil dokumentaren give et "ufiltreret" indblik i nogle af USA’s mest kendte banderivaliseringer med hidtil uhørt adgang og nyt dokumentationsmateriale. En premieredato er endnu ikke blevet offentliggjort.

Projektet kommer i forlængelse af succesen med dokumentarserien Sean Combs: The Reckoning, der udkom i december. Den fire afsnit lange Netflix-dokumentar, som er medproduceret af 50 Cent, dykker ned i Sean Combs’ karriere, magtposition i musikindustrien og de overgrebsanklager, der førte til en straffesag og fængsling for P Diddy.

Du kan se en trailer til Sean Combs: The Reckoning her: 


ANNONCE