Nyhed

A$AP Rocky rammer Danmark på ny verdensturné

Få dage efter udgivelsen af sit fjerde studiealbum annoncerer rapperen en omfattende verdensturné, der bringer ham til Royal Arena.

A$AP Rocky kan nu offentliggøre, at han kommer til Danmark på sin Don't Be Dumb-verdensturné den 18. september 2026.

Læs også: A$AP Rocky debuterer live med nyt comeback-album

Rapperen fra Harlem annoncerer verdensturnéen i anledning af sit længe ventede nye album, som udkom i fredags. 


Turnéen kommer til at bestå af 42 koncerter og skydes i gang i Chicago den 27. maj 2026. I august og september 2026 kommer turnéen til Europa og Storbritannien. 

Don’t Be Dumb fik tre stjerner af GAFFAs anmelder, som skrev, at det "langt fra er et decideret dårligt album, men heller ikke den helstøbte comeback-plade, man kunne have håbet på efter otte års ventetid."

Billetsalget skydes i gang den 27. januar klokken 9.


ANNONCE