Popmusikeren skal synge den amerikanske nationalsang ved Super Bowl – få måneder senere kan han opleves på scenen, når Tinderbox løber af stablen.
Tinderbox føjer Charlie Puth til festivalsplakaten for 2026. Den amerikanske hitmager slutter sig dermed til et i forvejen bredt program med navne som Aphaca, Pitbull og Thomas Helmig.
Læs også: Charlie Puth skal synge den amerikanske nationalsang til Super Bowl halftime-show
Arrangørerne lover, at publikum kan se frem til "en popkoncert på højt niveau, leveret af en artist, der både mestrer håndværket og forstår sit publikum, når Charlie Puth går på scenen til sommer."
Charlie Puth slog igennem i 2015 med megahittet "See You Again" og har siden stået bag en række globale succeser som "Attention", "We Don’t Talk Anymore", "One Call Away" og "Light Switch".
Med sin skarpe melodiske sans og næsten nørdede tilgang til sangskrivning har han sat et markant aftryk på nutidens popmusik.
I efteråret annoncerede han desuden sit kommende album Whatever's Clever!, der udkommer i marts 2026. Mon ikke Tinderbox-gæsterne kan se frem til helt nye sange, når den amerikanske musiker indtager rampelyset til sommer.
Tinderbox 2026 finder sted i Tusindårsskoven i Odense den 25. til 27. juni. Se programmet og find billetter her.





