Nyhed

Aphaca annoncerer københavnsk urpremiere på nyt album

Firkløverens nye album har netop fået en udgivelsesdato – nu inviterer de til en eksklusiv fejring af releasen.

Aphacas nye album Vild ungdom udkommer den 27. februar. Men dagene op til kan fans høre musikken, når bandet inviterer til urpremiere og talk på Østre Gasværk den 24., 25. og 26. februar.

Læs også: Aphaca spiller megahit på taget af Forum – se videoen her

TV-darlingen Anders Agger vil være vært alle tre aftener. Han indtager scenen sammen med bandet, hvor publikum får mulighed for at stille spørgsmål om albummet, som alle gæster får med hjem som signeret vinyl.


"Det er altid en vild oplevelse at slippe ny musik fri. Grænseoverskridende og forløsende på én og samme tid – og det gør det ikke mindre angstprovokerende, at vi skal lytte til den sammen på Østre Gasværk Teater," fortæller Aphaca i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Vild ungdom indkapsler et virvar af følelser og kreativitet, som er opstået og blevet til mellem os som band og venner i løbet af et sandt hvirvelvindsår i vores liv. Vi håber, I vil være nysgerrige og åbne – og vi glæder os til at tage jer med bag kulisserne, når vi endelig kan dele det hele med jer."

Billetsalget starter den 30. januar klokken 10.


ANNONCE