Nyhed

Aphaca indtager Forums tag i ny livesession

Kæmpesinglen "Vi pumper hjertet op" har fået nyt liv i toppen af København.

Aphaca udgiver en ny livesession af hittet "Vi pumper hjertet op" – optaget i usædvanlige omgivelser højt over København. Kvartetten har endnu en gang sneget sig op på taget af spillestedet Forum, hvor de tidligere i år også indspillede en version af "En drøm om et menneske".

Læs også: Det lyttede vi til: Her er de 10 mest streamede kunstnere i Danmark i 2025

"Vi pumper hjertet op " landede på flere lister over årets bedste sange i 2025, og Aphaca har i det hele taget domineret årslisterne som en af landets mest streamede artister.


Det seneste år har bandet cementeret deres position med sange som "Smelter under månen" og "En drøm om et menneske". Succesen kulminerer i 2026 med en udsolgt koncert i Parken, hvor 50.000 publikummer står klar.

I forbindelse med koncertannonceringen afslørede bandet desuden, at deres kommende album Vild ungdom udkommer i starten af 2026.

ANNONCE