En ny skudepisode har endnu en gang fået verdensstjernen til at kritisere de amerikanske immigrationsmyndigheder. Nu opfordrer hun flere kendte til at følge trop.
Et dødsfald i Minneapolis har endnu en gang sat ild til debatten om de amerikanske immigrationsmyndigheder og Donald Trumps immigrationspolitik.
Læs også: Billie Eilish kalder ICE en "terrorgruppe"
Lørdag blev den 37-årige intensivsygeplejerske Alex Pretti skuddræbt af amerikanske ICE-agenter. Det har fået flere musikere, herunder Billie og Finneas Eilish, til at fordømme myndighederne og opfordre andre kendisser til at følge trop: "Hey mine med-kendisser, vil I sige noget?”, skriver Billie i en story.
Artiklen fortsætter under billedet.
Senest har Finneas samt pop-punkstjernen Olivia Rodrigo brugt deres Instagramprofiler i debatten.
Finneas kalder blandt andet den amerikanske højrefløj for hyklerisk i sagen om Alex Pretti’s død.
“Ethvert argument jeg har set, for hvorfor Alex Prettis død var berettiget i går er: ‘Han havde en pistol’. Hold kæft! I har brugt 30 år i træk på at fortælle os at børn må dø så vi lovligt kan bære våben alle steder i USA” forklarer han i en reel, som Billie Eilish efterfølgende også delte på sin story.
Olivia Rodrigo skriver i en story, at ICE “terroriserer en amerikansk by” ved at “henrette folk for at dokumentere deres aktivitet” og “tilbageholde vidner for blot at udøve deres rettigheder”.
Læs også: Bruce Springsteen fordømmer ICE: De bruger "Gestapo-metoder"
Rodrigo skriver, at man er “på den forkerte side af historien” hvis man støtter det og opfordrer i stedet til, at man ringer til en senator og fortæller dem, hvad man mener om begivenhederne.
Billie Eilish har selv tidligere brugt sin platform til at fordømme de amerikanske immigrationsmyndigheder.
På hendes Instagram har hun, efter drabet på Renee Nicole Good, kaldt ICE for en “føderalt finansieret og støttet terrorgruppe”, og da hun modtog en pris ved MLK Jr. Beloved Community Awards brugte hun sin takketale til at sprede det samme budskab.
Se Finneas' reel her:





