Fem nye musikere er klar på plakaten, når Beta Festival løber af stablen til maj.
Den aarhusianske festival af Aarhus Volume fuldender programmet med Eee Gee, Karoline Funder, Mona Moroni, Kundo og Bogfinkevej.
Læs også: Eee Gee er tilbage med strygere og kammerpop på ny single
De fem navne føjer sig til et program, der i forvejen tæller Sira Jovina, Barselona, Lord Siva, Josva og School of X.
Om programmet udtaler Albert F. Helmig, hovedbooker for festivalen:
“Vi har musikalsk haft fokus på nogle af de toneangivende navne på scenen lige nu – og vores bud på de næste store stjerner, med et lille twist af lokalpatriotisme.”
Beta-festivalen finder sted den 14. til16. maj under Ringgadebroen i Aarhus.





