Efter obligatorisk militærtjeneste og flere år med soloprojekter er K-pop-fænomenet klar med deres første fælles udgivelse siden 2022.
Den 20. marts udgiver BTS deres første fælles album siden 2022 – et comeback, der følger efter flere års soloprojekter og gennemført militærtjeneste i Sydkorea.
Læs også: Anmeldelse: Da BTS gav deres sidste koncert inden flerårig pause
I sommer meddelte bandet, der består af Jung Kook, V, Jimin, Suga, Jin, J-Hope og RM, at de igen arbejdede sammen i studiet. Samtidig annoncerede de planer om en kommende verdensturné.
Gruppens seneste turné, BTS: Permission to Dance on Stage, sluttede for næsten fire år siden og blev set af over fire millioner mennesker.
GAFFA oplevede gruppens sidste koncert før militærtjenesten i Sydkorea, som blev anmeldt til fire stjerner.
"Det, der næsten kan betragtes som BTS's afskedskoncert, blev en kæmpe fest. ARMY'en skuffer aldrig og var troppet op som en samlet skare i alle aldre fra hele – ja, hele – verden," lød det i anmeldelsen.
Turnéen blev optaget til et livealbum, der kan høres her:
Denne artikel blev oprindeligt bragt af GAFFA Sverige og er her oversat af GAFFA Danmarks redaktion.




