Med “Aperture” skubber popikonet døren op til sit fjerde studiealbum og antyder et nyt disko-univers.
Harry Styles’ første single fra sit fjerde studiealbum Kiss All the Time. Disco, Occasionally lander torsdag den 22. januar klokken 23.00 dansk tid, fremgår det af en pressemeddelelse.
Læs også: Harry Styles annoncerer nyt album – udkommer allerede i marts
"As It Was"-sangeren offentliggjorde udgivelsen af den nye single "Aperture" i et Instagram-opslag blot få dage efter afsløringen af sit kommende album. Albummet, som udkommer den 3. marts, kan med både sin titel og sit albumcover pege i en disko-inspireret retning.
Se opslaget nedenfor. Artiklen fortsætter efterfølgende.
Kiss All the Time. Disco, Occasionally bliver musikerens første album siden Harry’s House fra 2022. Siden sangerens verdensomspændende Love On Tour i 2023 har han holdt en relativt lav musikalsk profil og beskæftiget sig med andre projekter.




