Nyhed

John Mayer hylder Grateful Dead-medstifter med rørende fortolkning

En lang række musikere har hyldet Bob Weir efter nyheden om hans død.

John Mayer deltog fredag den 17. januar i en offentlig mindehøjtidelighed i San Francisco for den afdøde Grateful Dead-medstifter Bob Weir.

Læs også: Musikverdenen mindes Grateful Dead-legende

Ved ceremonien på Civic Center Plaza holdt Mayer en personlig mindetale og fremførte en solo-fortolkning af Grateful Dead-klassikeren “Ripple” fra 1970. 


Mayer og Weir spillede gennem en årrække sammen i Dead & Company efter Grateful Deads opløsning.

Se John Mayers fortolkning nedenfor. Artiklen fortsætter efterfølgende.


Weir døde 78 år gammel, efter længere tids sygdom. Han var guitarist, vokalist og sangskriver i Grateful Dead – et band, der fungerede som et samlingspunkt for 1960’ernes og 70’ernes modkultur. 

I talen beskrev Mayer deres samarbejde som et usandsynligt, men magisk makkerskab og fremhævede den gensidige tillid og musikalske læring, der voksede frem i mere end ti år.

Siden Bob Weirs død har flere prominente musikere hyldet ham, heriblandt Bob Dylan, Billy Corgan og Trey Anastasio.


ANNONCE