Interessen er massiv, men svarene få, når man spørger Paul Mescal, der skal spille Paul McCartney i en af tidens største musikfilmprojekter.
Paul Mescal er i fuld gang med forberedelserne til en af de mest ambitiøse musikfilmprojekter i nyere tid.
Skuespilleren, der skal portrættere Paul McCartney, ønsker dog at holde kortene tæt til kroppen.
Læs også: John Lennons søn advarer: The Beatles kan blive glemt
I et interview med Variety om arbejdet med The Beatles – A Four-Film Cinematic Event forklarer Paul Mescal, hvorfor han helst ikke vil dele for mange detaljer om projektet eller sin tilgang til rollen som McCartney. For ham handler det om publikums oplevelse.
"Jeg vil helst ikke gå ind i Beatles-tingen – ikke for at være hemmelighedsfuld, men fordi jeg faktisk håber, at verden vil få mest ud af filmene ved at vide så lidt som muligt på forhånd," siger han.
Paul Mescals udtalelse kommer i forbindelse med den massive interesse, der allerede omgiver filmene, som instrueres af Sam Mendes og består af fire separate film – én for hvert bandmedlem.
Læs også: Anmeldelse af Beatles dokumentar: Soundtracket for en hel generation - set indefra
Et helt år med Beatles
Selvom detaljerne holdes skjult, bekræfter Mescal, at produktionen allerede er godt i gang – og at projektet kommer til at fylde stort set hele hans kalender.
"Vi er et godt stykke fra at være færdige. Det er mit arbejde for hele 2026," fortæller han til Variety.
Filmene forventes at få premiere i 2028 og er blevet beskrevet som et samlet, sammenhængende filmisk projekt, der skal fortælle historien om The Beatles fra fire forskellige perspektiver.





