Nyhed

MTV siger farvel efter næsten 40 år

Musikkanalen var med til at definere musikvideoens storhedstid. Nu er alle danske kanaler blevet lukket.

MTV har ved årsskiftet lukket en række europæiske musikvideokanaler. Det skriver Digital Music News. Lukningerne fandt sted den 31. december 2025 og rammer blandt andet Storbritannien, Sydamerika og Europa.

Læs også: De største øjeblikke fra MTVs VMA 2025

Den sidste udsendelse blev rundet af med Buggles-sangen "Video Killed The Radio Star", som også var den første musikvideo, som MTV sendte, da kanalen blev lanceret i USA i 1981


Lukningen sker som led i en større spareplan hos moderselskabet Paramount Skydance. Ifølge Digital Music News har selskabets direktør, David Ellison, udtalt, at MTV-brandet fortsat kan leve videre i andre former, dog uden at uddybe hvordan.

De kanaler, der er blevet lukket ned, er MTV Music, MTV 80s, MTV 90s, Club MTV og MTV Live

Selve musikvideokanalen vil fortsat eksistere i USA, men globalt har besparelserne allerede haft mærkbare konsekvenser. Ud over kanalnedlæggelserne har moderselskabet også aflyst flere prisuddelinger, herunder MTV Europe Music Awards og den latinamerikanske MIAW Awards. Samlet set sigter Paramount Skydance efter at spare omkring 500 millioner dollars – svarende til 3,2 milliarder kroner.


MTV blev grundlagt i 1981 og ekspanderede seks år senere til Europa og Storbritannien, hvor kanalen i årtier spillede en central rolle i udbredelsen af musikvideoen som kunstform. 

ANNONCE