Spillesteder frygter færre koncerter efter nye tarifstigninger – men Dansk Musiker Forbund kalder kritikken for forsimplet.
Dansk Musiker Forbunds beslutning om at hæve minimumstariffen har skabt debat om, hvorvidt det kan føre til færre koncerter og større økonomisk pres for både musikere og spillesteder.
Læs også: Dansk Musiker Forbund hæver lønnen for livemusik
Baggrunden for diskussionen er, at Statens Kunstfond har hævet honorarstøtten med 20 procent, samtidig med at Dansk Musiker Forbund (DMF) har forhøjet sin minimumstarif til 3.150 kroner fra 1. januar 2026.
Ifølge Roar Amundsen, der er spillestedsleder på Engelsholm Musik & Kultur, kan beslutningen få store konsekvenser for især mindre spillesteder og vækstlagsmusikere.
I et debatindlæg i Kulturmonitor advarer han om, at ændringerne er indført med for kort varsel og uden ekstra midler fra staten. Det kan ifølge ham betyde, at det bliver dyrere at afholde koncerter, blandt andet på grund af højere lønninger til musikerne.
Roar Amundsen er derfor bekymret for, om det i sidste ende kan betyde, at færre musikere skal deles om den samme pulje penge, og at der på sigt bliver afholdt færre koncerter.
Læs også: Ukraine vil fjerne russisk musik på Spotify
DMF: Tariffer er ikke et “luksustillæg”
Kritikken bliver dog afvist af Dansk Musiker Forbund. I et modsvar skriver DMF’s forperson, Thomas Sandberg, at det er en forsimplet konklusion at koble højere tariffer direkte sammen med færre koncerter.
“Minimumstariffen fastsættes ikke for at tilpasse sig eksisterende støtteordninger. Den fastsættes ud fra, hvad der er rimelig betaling for professionelt arbejde,” skriver Thomas Sandberg.
Han understreger, at minimumstariffen ikke er et luksustillæg, men et værn mod, at musikere presses til at arbejde under vilkår, der ikke står mål med den tid og forberedelse, en koncert kræver.
Læs også: Rockikon fra Grateful Dead er gået bort
Bæredygtighed frem for flere jobs
Ifølge DMF handler tarifstigningen først og fremmest om at sikre et bæredygtigt arbejdsliv for professionelle musikere. Forbundet peger på, at inflation og stigende leveomkostninger har udhulet musikernes indkomst de seneste år.
“Forhøjelsen betyder, at musikere i højere grad kan holde til at have færre koncerter og stadig opretholde en rimelig indkomst,” skriver Thomas Sandberg og kalder det et spørgsmål om bæredygtighed.
Han fremhæver samtidig, at minimumstariffen er et gulv, ikke et loft – og at også vækstlagsmusikere bruger lige så meget tid før, under og efter en koncert som etablerede navne og derfor bør honoreres på samme niveau.
“Minimumstariffen er ikke en trussel mod musiklivet. Den er en forudsætning for, at der også i fremtiden findes professionelle musikere i hele landet,” siger Thomas Sandberg.
