Nyhed

Nibe Festival afslører fem nye navne

Den jyske festival tilføjer både store danske navne og internationale stjerner til plakaten.

Nibe Festival løfter sløret for fem nye artister, der indtager scenen til sommerens festival. Her kan gæsterne se frem til koncerter med ItaloBrothers, Lord Siva, Shu-Bi-Dua 2.0, Spleen United og Magtens Korridorer som de nyeste afsløringer til festivalens line-up.

Læs også: Nibe Festival sætter billetsalgsrekord: "Det er vildt, at vi er nået dertil"

De fem navne kommer alle til at indtage Blå Scene, som er den næststørste på festivalen. Afsløringerne byder på et vidt spænd af genrer - fra Spleen Uniteds elektroniske univers til Lord Sivas r&b- og popunivers.


De nye afsløringer slutter sig til et program, der allerede inkluderer hovednavne som Rasmus Seebach, Aphaca og Suspekt. 

Festivalen har med billetsalget til 2026-udgaven slået rekord med salget af 75 procent af dagsbilletterne på ét døgn. Festivaltalsmand Peter Møller Madsen udtaler i en pressemeddelelse, at de "ikke er i tvivl om, at vi kommer til at melde TOTALT udsolgt rekordtidligt"

Festivalen finder sted fra den 1. til 4. juli i Skalskoven i Nibe.


ANNONCE