Nyhed

Nick Cave udstiller djævlekunst i nabolandet

Den ikoniske musiker viser nu en anden side af sit kunstnerskab, når hans keramiske djævlefigurer stilles frem i Stockholm.

Før sit musikalske gennembrud uddannede Nick Cave sig inden for kunst og tog allerede som teenager et keramikkursus. Snart får fans mulighed for at opleve hans kunst i Stockholm.

Læs også: Prominente musikere hylder Bowie med rørende covers

Udstillingen Djævelen – et liv åbner den 12. februar på Kulturhuset Stadsteatern og løber indtil den 31. maj.


Udstillingen består af 17 keramiske figurer, der skildrer djævelens liv fra fødsel til død. Værkerne er udlånt fra Museum Voorlinden i Holland.

"Det er vidunderligt at vide, at disse personer som står mig så tæt endnu engang vil marchere foran et publikum," siger Nick Cave i en pressemeddelelse.

Udstillingen rummer også et særligt Nick Cave-bibliotek med 100 af kunstnerens yndlingsbøger, som besøgende enten kan læse på stedet eller låne med hjem.


Denne artikel blev oprindeligt bragt af GAFFA Sverige og er her oversat af GAFFA Danmarks redaktion.

ANNONCE