Nyhed

Nicki Minaj efter kindkys fra Donald Trump: “Jeg er nok præsidentens største fan”

Hånd i hånd præsenterede rapperen og den amerikanske præsident onsdag Trumps nyeste projekt: de såkaldte “Trump-Konti”.

Nicki Minaj har de seneste måneder trukket overskrifter for hendes pludselige støtte til Donald Trump.

Til et arrangement i Washington onsdag den 28. januar opfordrede hun sine fans til at støtte den amerikanske præsidents nyeste “Trump-konti”-projekt.

Læs også: Nicki Minaj i åben krig med journalist efter ICE-protest


Til arrangementet, der fandt sted i det amerikanske finansministerium, lancerede Donald Trump, sammen med Nicki Minaj, de såkaldte “Trump-konti,” som er tænkt som en investeringskonto for børn født mellem 2025 og 2028.

Til arrangementet fik Nicki Minaj et kindkys af den amerikanske præsident, der efterfølgende tog hende i hånden. Rapperen lagde da hellere ikke selv skjul på sin opbakning.

"Jeg er nok præsidentens største fan, og det kommer ikke til at ændre sig," sagde hun ifølge det amerikanske medie CNBC.


Hun forholdt sig også direkte til den kritik, Trump møder, og gjorde det klart, at den kun styrker hendes loyalitet.

“Hadet, og alt det folk har at sige, påvirker mig slet ikke. Det motiverer mig faktisk til at støtte ham endnu mere."

"Havde jeg haft adgang til noget som dette, ville hele mit liv have været anderledes," fortalte hun senere om det nye projekt.


Ifølge CNBC har hun selv planer om at donere mellem én og to millioner kroner til konti, der kan komme hendes fans til gode.

ANNONCE