Nyhed

Over 120.000 kræver Nicki Minaj udvist af USA

En række online underskriftsindsamlinger har fået massiv opbakning, efter rapperen den 21. december offentligt viste sin støtte til den amerikanske præsident.

To underskriftsindsamlinger med tilsammen over 120.000 underskrifter kræver, at Nicki Minaj bliver udvist af USA

Læs også: Efter Trump-støtte: Nicki Minaj har slettet sin Instagram-profil

Indsamlingerne har taget fart, efter at rapperen i december dukkede op til den amerikanske konservative konvention AmericaFest den 21. december. Her deltog hun i en samtale med Charlie Kirks enke, Erika Kirk, om sin nyfundne begejstring for USA’s præsident Donald Trump og vicepræsident JD Vance.


Nicki Minaj beskrev dér præsidenten som både “handsome” og “dashing” og roste administrationen for at bestå af mennesker “med hjerte og sjæl” og tilføjede, at hun var stolt over at have dem til at lede landet.

Den mest populære underskriftsindsamling blev oprettet allerede tilbage i juni og har nu rundet 83.000 underskrifter, mens en nyere, oprettet den 27. december, er blevet skrevet under af mere end 45.000 personer. Begge indsamlinger kræver at Nicki Minaj skal udvises af USA og sendes til Trinidad og Tobago.

Bag den seneste underskriftsindsamling står Tristan Hamilton, som skriver:


"Nicki Minajs handlinger og ord har taget en drejning, der har fået mange af hendes tidligere fans til at føle sig dybt forrådt."

Senere tilføjer han:

“At deportere Nicki Minaj tilbage til Trinidad vil sende et signal om, at offentlige personer skal stå til ansvar for deres ord og den bredere betydning, de har for forskellige fællesskaber.”


Læs også: Gammelt klip går viralt: Charlie Kirk kalder Nicki Minaj en dårlig rollemodel

Et politisk kursskifte

Reaktionerne er ekstra kraftige, fordi Minaj tidligere har været en tydelig kritiker af Donald Trump. I 2020 slog hun fast, at hun "ikke ville hoppe med på Trump-vognen", og i 2018 kritiserede hun offentligt Trumps immigrationspolitik.


Hun delte dengang sin egen historie som barn, der kom til USA fra Trinidad og Tobago uden opholdstilladelse:

"Jeg kom til dette land som illegal immigrant. Jeg kan ikke forestille mig den rædsel, de her børn føler," skrev hun dengang på sociale medier. 

Kritikken fik efterfølgende Nicki Minaj til at deaktiveret sin Instagram-konto.


Læs også: Dommer vil tvinge Nicki Minaj til at sælge millionvilla

Kan hun overhovedet udvises?

Selvom Minaj ikke er amerikansk statsborger, har hun et green card, der giver hende permanent opholdstilladelse. Det betyder, at hun lovligt kan bo og arbejde i USA og ikke kan deporteres for at udtrykke politiske holdninger.


Ifølge den amerikanske borgerrettighedsorganisation ACLU er ytringsfriheden beskyttet af den amerikanske forfatningen, og kritik af politik eller støtte til politiske ledere er lovligt, uanset immigrationsstatus.

Dermed er petitionerne primært symbolske, men de vidner om, hvor dybt splittende Nicki Minajs politiske kovending har været.

ANNONCE