Nyhed

Pharrell Williams er blevet slået til ridder i Frankrig

Den amerikanske hitmager modtog fredag den 23. januar ridderordenen, hvor præsident Emmanuel Macron kaldte ham en kulturel fredsskaber.

Efter flere år som direktør for Louis Vuitton, cementeres kærlighedsforholdet mellem Pharrell Williams og Frankrig nu yderligere.

Den 23. januar blev Pharrell Williams slået til ridder af Frankrigs præsident Emmanuel Macron. 

Læs også: Pharrell Williams sagsøgt for millioner af sin producer


Hæderen fandt sted under Paris Mens Fashion Week, hvor Williams i dag har en central rolle som kreativ direktør for Louis Vuitton.

Williams overtog posten hos Louis Vuitton efter Virgil Abloh og tilbringer i dag store dele af sin tid i Paris. Hans arbejde spænder over musik, mode og kultur – et felt, Macron fremhævede som særligt betydningsfuldt i en tid med politiske spændinger mellem Frankrig og USA.

Macron benyttede også muligheden for at sætte lidt ord på Donald Trump og hans “Board of Peace” i talen ved ceremonien:


“Kære Pharrell, du er alene vores personlige Board of Peace, fordi du altid bringer fred, trøst og håb i Frankrig, i Amerika, i hele verden, hvor end din musik bliver hørt.”

Ved ceremonien var blandt andre Future, Pusha T og Quavo til stede. Tidligere på ugen havde Pharrell Williams fremvist et nyt samarbejde med kunstneren og stilikonet A$AP Rocky til Louis Vuittons show.

ANNONCE