Nyhed

Skandaleramt kulturarena får ny leder

Tidligere kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev indtræder som ny formand.

Næstveds kulturarena, som for nylig havnede i modvind for ulovlig støtte af kommunale midler, modtager nu Pia Allerslev som ny bestyrelsesformand. 

Hun er tidligere kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune og overtager formandsposten fra Carsten Haurum, der efter mange år fratræder stillingen.

Læs også: Næstved kommune i modvind efter flere års ulovlig støtte


I september 2025 blev Arena Næstved vurderet af Ankestyrelsen for at have modtaget ulovlig kommunal støtte. 

Begrundelsen for anklagen gik på, at arenaen har afholdt kommercielle arrangementer som koncerter og events, hvilket sætter den i direkte konkurrence med private aktører. Det er derfor i strid med reglerne, at Arena Næstved har modtaget kommunal støtte.

Udskiftningen af den tidligere formand Carsten Haurum har dog ikke noget med Ankestyrelsens vurdering at gøre, men bunder i Arena Næstveds byrådsreglement om en maksimal funktionsperiode på otte år, når medlemmet er udpeget af Næstved Kommune.


Læs også: 100 koncerter skal styrke trivslen hos sårbare unge

På grund af sagen fra Ankestyrelsen vil støtten fra kommunen ændre sig, og Arena Næstved og Pia Allerslev kigger derfor ind i en ny økonomisk virkelighed.

ANNONCE