Selvom Sting allerede har tilbagebetalt stort beløb i royalties, er sagen stadig ikke afsluttet for flere af The Police-medlemmere.
Rockikonet Sting mangler stadig at betale en stor sum penge til sine tidligere bandmedlemmer fra The Police.
Dokumenter fra retten viser, at Sting har betalt over 595.000 pund til de to bandmedlemmer, trommeslager Stewart Copeland og guitarist Andy Summers, efter de i sensommeren 2025 sagsøge ham for manglende betaling af royalties. Det skriver BBC.
Læs også: Sting sagsøgt af eks-bandmedlemmer
Gruppen blev i 1977 mundtligt enige om, at dele indkomsten på de sange, hvor et bandmedlem er krediteret som sangskriver. Senere blev dette skrevet ned i en kontrakt.
Dermed skulle den krediterede dele 15 procent af indkomsten med de to andre. Dette har Sting ifølge Summers og Copeland dog også overholdt.
I sommers mente de to bandmedlemmer, at Sting skyldte dem mellem 1,5 millioner og 8 millioner pund. Ved retten onsdag lød det, at det beløb kan stige yderligere, selvom sangeren allerede har tilbagebetalt en stor pengesum.
Kontroversen er blandt andet opstået i forbindelse med manglende betaling af royalties på kæmpehittet "Every Breath You Take" fra 1983.
Ingen af The Police-medlemmerne var til stede i retten. Torsdag 15. januar forventes der at blive fundet en konklusion, hvorefter en retssag vil køre.





