Den københavnske rapper er klar med singlen “H.C.”, der er første smagsprøve på hans debutalbum.
I dag udgiver den københavnsk-ghanesiske rapper Jeff3 sin nye single “H.C.” – det første nummer fra hans kommende debutalbum. På nummeret får han selskab af både Lamin og Kesi.
Læs også: Lamin og Sivas i nyt interview: "Han åbnede døren for os, der kom efter"
Titlen refererer til H.C. Andersens Boulevard, der fungerer som omdrejningspunkt for sangens tema.
“H.C.” er et højenergisk nummer, hvor musik, lyrik og video spiller tæt sammen og skildrer et liv i overhalingsbanen.
Singlen sætter tonen for det kommende album. “Der kredser om livet i bevægelse, de valg man træffer undervejs og den virkelighed, der opstår i mødet mellem ambition og ansvar,” lyder det i pressemeddelelsen.
Jeff3 har tidligere samarbejdet med Lamin på både “Cabinn” og “Ten Toes” fra albummet Kronisk Skeptisk. GAFFA skrev dengang, at nummeret “sidder helt upåklageligt lige i skabet”.





