Nyhed

Trump dropper Super Bowl og kalder halftime-showet “forfærdeligt”

“Jeg er det modsatte af dem”, siger præsidenten om musikerne, der skal spille til årets Super Bowl.

Donald Trump kommer ikke til at sidde på tribunen, når den amerikanske fodboldfinale Super Bowl løber af stablen næste måned. 

Han er nemlig stærkt utilfreds med de musikere, der skal spille til det legendariske halvlegsshow. Et musikprogram han selv kalder for en “forfærdelig beslutning”.

Læs også: Mere end 100.000 personer vil erstatte Bad Bunny til Super Bowl


I år er et den puertoricanske superstjerne Bad Bunny og det amerikanske rockband Green Day, der skal stå i spidsen for musikken. Det er dog ikke noget, den amerikanske præsident er særligt begejstret over.

“Jeg er det modsatte af dem,” siger Donald Trump om musikerne til The New York Post, den 24. jaunar og fortsætter: “Jeg synes, det er et forfærdeligt valg. Alt det, det gør, er at så had.”

Både Bad Bunny og Green Day har tidligere været åbne kritikere af Donald Trump, og særligt annonceringen af Bad Bunny har mødt modstand blandt MAGA-bevægelsen. Trump har tidligere kaldt det vanvittigt at lade Bad Bunny stå i spidsen for halftime-showet og har sagt, at han “aldrig har hørt om” den puertoricanske superstjerne.


En af præsidentens rådgivere har derudover fortalt, at de kontroversielle amerikanske immigrationsmyndigheder ICE vil være til stede ved koncerten. 

Læs også: Over 48.000 kræver, at ICE bliver væk fra årets Super Bowl

Det er ikke noget, der falder i god jord hos Bad Bunny, der tidligere har meldt ud, at han nægter at turnere i USA netop af frygt for ICE-razziaer ved hans koncerter.


NFL står fast trods kritik
På trods af modstanden holder den amerikanske fodboldorganisation NFL fast i musikprogrammet.

Ifølge ligaens kommissær Roger Goodell understreger er “velovervejet”.

Også Jay-Z, der i øjeblikket arbejder som NFL’s musikstrateg, har bakket op om Bad Bunny. Jay-Z kalder ham blandt andet “virkelig inspirerende” og siger, at holdet bag Super Bowl føler sig “beæret over at have ham på verdens største scene”. Sådan lyder det fra NME.


Bad Bunny har selv reageret trodsigt og lover, at “verden vil danse” under halftime-showet – uanset støjen omkring arrangementet.

Læs også: "Verden vil danse": Bad Bunny teaser for stort Super Bowl‑show

Musikken er dog ikke den eneste grund til at Donald Trump bliver væk.


“Det er simpelthen for langt væk,” siger Donald Trump til The New York Post og tilføjer, at han ellers oplever stor opbakning, når han dukker op til sportsbegivenheder: “De kan godt lide mig.”

Foruden Bad Bunny og Greenday, skal Charlie Puth, Brandi Carlile og Coco Jones optræder inden kampen går i gang.

I år afholdes Super Bowl i San Francisco, Californien, den 8. februar.


ANNONCE