Nyhed

Verden elsker Volbeat: Her er de mest streamede danske artister i udlandet

Ny data fra Spotify giver et indblik i, hvilke danske artister der klarer sig bedst i udlandet.

Dansk musik fortsætter med at finde vej til et globalt publikum. Ny data fra Spotify viser, hvilke danske artister og sange, der blev streamet mest i udlandet i 2025. 

Læs også: Årets 10 mest streamede sange i Danmark

På listen finder man blandt andet Volbeat, der dominerer med flere af deres energiske rocknumre, mens artisten Morten også markerer sig stærkt på den elektroniske scene i samarbejde med nogle af de største internationale stjerner.


"Listen afspejler en imponerende bredde i dansk musikeksport. Fra Volbeats urokkelige rockenergi til Mortens markante globale aftryk på den elektroniske scene," siger Nønne Sif Hoffmeyer, musikredaktør hos Spotify Danmark, i en pressemeddelelse og fortsætter: 

"Dertil kommer alt-pop-genrens indtog på listen i år med det nye internationale samarbejde mellem Elias Rønnenfelt og engelske Dean Blunt. Listen understreger også, hvor populære nordiske samarbejder inden for hiphop er."

ANNONCE