Nyhed

Will Smith afviser grooming-anklager: "Falske og uforsvarlige"

Efter et søgsmål fra violinist Brian King Joseph svarer stjernens advokater igen på en række alvorlige beskyldninger.

Violinist Brian King Joseph lagde den 2. januar sag an mod Will Smith og hans management Treyball Studios Management. I søgsmålet anklages parterne blandt andet for manipulation, grooming, seksuel chikane og såkaldt rovdyrsadfærd.

Nu svarer Will Smiths juridiske team igen. Ifølge The Hollywood Reporter afviser Smiths advokat, Allen Grodsky, anklagerne som "falske, grundløse og uforsvarlige."

Læs også: Will Smith på Smukfest 2025: Som en lussing med en vissen hånd


I en erklæring lyder det, at anklagerne "benægtes kategorisk," og at man vil "bruge alle tilgængelige juridiske midler til at imødegå disse påstande og sikre, at sandheden kommer frem i lyset."

Ifølge søgsmålet har Brian King Joseph optrådt med Will Smith både på scenen og i studiet siden 2024. Han blev angiveligt fyret i 2025 og hævder, at samarbejdet har medført psykiske eftervirkninger – herunder PTSD – samt betydelige økonomiske tab. Musikeren sagsøger for gengældelse, uretmæssig opsigelse og chikane.

Et eventuelt erstatningsbeløb skal fastsættes af en jury. Det er endnu uklart, om sagen kan knyttes til Will Smith og hans management, Treyball Studios Management.


ANNONCE