Kesi og Dizzy Mizz Lizzy er blandt de nye navne, der er klar til den bornholmske festival til sommer.
Wonderfestiwall har offentliggjort de første navne til festivalen i 2026.
Kesi, Dizzy Mizz Lizzy, Annika Aakjær og Patina udgør første del af programmet til den bornholmske festival i Allinge.
Programmet er endnu ikke fuldt, men dagens annoncering sætter retningen for Wonderfestiwall 2026.
“Vi har glædet os længe til at løfte sløret for de første navne, som meget godt viser en tydelig retning for årets program. Vi har fokus på høj kvalitet, stærk live-energi og musik, der samler publikum på tværs af generationer. Det her er kun begyndelsen,” fortæller booker Robin Hounisen.
Læs også: Tinderbox afslører tre danske topnavne til 2026
På toppen af listen er Kesi har i flere år sat dagsordenen for dansk hiphop og pop og står bag et katalog med millioner af streams på numre som “Blå himmel” og “God dag”.
Dizzy Mizz Lizzy er et af de største navne i dansk rock, og har leveret hits som “Silverflame” og “Love is a Loser's Game”, siden 90'erne.
Annika Aakjær er aktuel med nyt album i 2026, og turnerer rundt på flere festivaler i løbet af sommeren. Udover Wonderfestiwall kommer Aakjær blandt andet på Samsø Festival og Jelling Festival.
Patina fik deres gennembrud med “Genstart” fra DR-serien Hotel Romantik og tager i år deres album Uvejr med på festivalen.
Medarrangør Daniel Mühlendorph regner med, at programmet sætter gang i efterspørgslen på billetter. “Erfaringen fra de seneste år er, at det går stærkt, når programmet begynder at tage form, så vi vil klart anbefale at sikre sig en billet i god tid”.
Wonderfestiwall finder sted fra den 13. til 16. august 2026 i Allinge på Bornholm.





