Den elektroniske musiker og dj er især kendt for 2011-hittet, der var en del af filmen Drive.
Den franske dj og musiker Kavinsky er død i en alder af 50 år.
Han blev fundet død i sit hjem i Paris tirsdag aften, skriver det franske medie France24.
Læs også: Debat om larm blusser op i Aarhus: “En storbys hjerte er støjende”
Kavinsky, med det borgerlige navn Vincent Belorgey, er især kendt for sangen "Nightcall", der var en del af soundtracket til filmen Drive fra 2011.
De franske myndigheder fortæller, at der ikke blev fundet nogle “mistænkelige elementer” i forbindelse med dødsfaldet.
Han har flere gange besøgt Danmark, blandt andet i 2014 hvor han spillede på Roskilde Festival.
Kavinsky udgav sit debutalbum Outrun i 2013 og har senest udgivet albummet Reborn i 2022.





