En koncertgæst kritiserede den britiske stjerne for at have korte show og manglende kontakt med publikum. Nu svarer hun igen.
Den britiske sanger Lily Allen, der lørdag spiller på Roskilde Festival, har reageret på kritikken af sin aktuelle turné, efter en koncertgæst på mediet X beskrev hendes show i O2 Arena i London som for kort og uden kontakt til publikum.
Læs også: Lily Allen håner eksmand i opsigtsvækkende kjole
Koncertgæsten kritiserede mere detaljeret, at der ikke var et opvarmningsnavn, at Allen først gik på scenen klokken 21.10, sluttede koncerten omkring klokken 22 og ikke sagde et eneste ord til publikum. Billetprisen på 86 pund (svarende til 745-747 danske kroner) stod ifølge koncertgæsten ikke mål med oplevelsen.
Det skriver Billboard.
Lily Allen afviste kritikken og forklarede, at koncerten bevidst varer lidt over en time.
"Jeg var et par minutter forsinket, fordi mine strømpebukser var løbet, og jeg måtte skifte dem. Showet varer lidt over en time, fordi det kun er albummet (hendes nyeste West End Girl-album, red.) spillet i sin helhed. Det er et kunstnerisk valg, at jeg ikke taler til publikum. Den fjerde væg hjælper med historiefortællingen, og de fleste oplever, at det fungerer," skrev hun på X.
"Smile"-sangeren understregede samtidig, at hun ikke ønsker, at publikum går fra koncerten med en dårlig oplevelse.
"Alle på denne turné arbejder virkelig hårdt for at give publikum det bedst mulige show, og jeg er enormt stolt af det," lød det.
Den utilfredse koncertgæst præciserede efterfølgende, at han syntes, koncerten var "fantastisk", men mente, at en times koncert ikke retfærdiggør billetprisen. Han fandt det desuden mærkeligt, at Allen hverken havde et opvarmningsnavn eller takkede publikum.
Til det svarede sangeren kort:
"Jeg kan godt indrømme, at jeg er lidt mærkelig."
Lily Allen afsluttede to koncerter i O2 Arena den 27. og 28. juni. Turnéen fortsætter nu, hvor hun blandt andet spiller på Roskilde Festival lørdag den 4. juli 20.45 på Orange Scene.
Læs også: Lily Allen er blevet kærester med Freuds tipoldebarn
Se opslag herunder.
There is a support act.
The show has always been advertised as “Lily Allen performs West End Girl.”
I was a few mins late as my tights were laddered and i had to change them.
The show is just over an hour as it’s just the album in its entirety.
It’s my artistic choice not… https://t.co/6qmrixFHXT
— Lily Allen (@lilyallen) June 29, 2026





