Rygterne er opstået på baggrund af et foto, der er gået viralt.
Repræsentanter for Madonna har over for Rolling Stone afvist et rygte, der har spredt sig på sociale medier om, at hun skulle have overværet VM-finalen i fodbold i Donald Trumps luksussuite på MetLife Stadium i East Rutherford, New Jersey. Her skulle hun have været i selskab med blandt andre Trump, hans kone Melania og FIFAs præsident Gianni Infantino.
Læs også: FIFA's pauseshow var ikke andet end en billig kopi af Super Bowl
Rygtet er opstået på baggrund af et foto, hvor man ser en kvinde med langt lyst hår og solbriller sidde i suiten lige bag Melania Trump (se foto nedenfor). Kvinden kunne da også godt ligne Madonna, men dette afvises altså af hendes repræsentanter, og billedet er også taget kort før halvlegen, hvor man må formode, at Madonna var i fuld gang med at forberede sig til det store pauseshow, som hun åbnede.
Madonna har derudover været kritisk over for Donald Trump ved adskillige lejligheder. I december kaldte hun det eksempelvis "absurd", at præsidenten ikke ville markere den internationale aids-dag 1. december.
Læs også: Madonna raser mod Trump: Kalder det "absurd" og "utænkeligt"
De optrædende ved pauseshowet var ud over Madonna BTS, Shakira & Burna Boy, Justin Bieber, Coldplay og børnekoret PS22 og et symfoniorkester med dukkerne fra The Muppets på guitar og trommer. Coldplays Chris Martin havde kurateret det spektakulære show. Spanien vandt kampen 1-0 over Argentina.
Footage of Melania Trump at the World Cup is going viral as people notice who’s behind her 👀 pic.twitter.com/fraljPf9Nw
— Matt Wallace (@MattWallace888) July 19, 2026




